De første år

af Kirsten Sig Bethge (1946-1957)

Mine forældre Kaja og Mads Sig Kristensen kom som nogle af de første lærere nordfra på skoledirektør Bernhard Hansens opfordring til Sydslesvig. De overtog Jaruplund Skole pr. 1.11.1945. Jeg blev født i sommeren 1948 og døbt i skolens gymnastiksal, hvor ribberne efter den tids skik og brug blev beklædt med Dannebrog. Da jeg var et par måneder gammel, overtog mine forældre Læk danske Skole efter lærer Eskildsen, som flyttede til Danmark. Skolebygningen var på det tidspunkt en gammel tysk militærbarak.

Oprindelig var Læk danske Skole blevet åbnet den 20.02.1946 i den tyske folke-højskole, men den blev siden tvangsforflyttet til denne gamle militærbarak. Sidenhen kaldte vi altid denne gamle barak med det tjærede paptag for ”Gamle Læk”.

Da den lå ved en trafikeret vej – så vidt man kunne sige det om den tids trafik – blev jeg, for også at kunne lege udenfor, bundet til flagstangen med en lang line. Den var sat fast i min røde gå-sele, som man dengang brugte til små børn. Det var der vist ingen, der var forarget over dengang, og jeg havde ifølge min mor heller ingen problemer med det.

På varme sommerdage kunne tjæren dryppe ned fra tagpappet, og engang endte noget af den i mit lyse hår. Min mor måtte desværre bruge noget af det dyrebare smør for at få tjæren fjernet igen.

Den 10.03.51 var der grundstensnedlæggelse for Læk nye danske skole. Min far kunne gennem hele forløbet gøre sine ønsker gældende med hensyn til byggeriets gennemførelse og skolens indretning.

I 1952 kunne vi så flytte ind i den nybyggede skole. På det tidspunkt var jeg kun 4 år gammel, så jeg husker ikke ret meget fra den første tid. Mine forældre havde begge travlt på skolen og engagerede sig meget indenfor SDU, Årsmøder, Lærerforening, SSF, lejrskoler, folkekor, feriebørn, husmoderforeninger– alt det, der var under opbygning. Fritid var dengang et fremmedord. Derfor fik vi en ung pige i huset, som blev hos os i 6 år. Inge blev hurtigt et nyt medlem af familien og var indtil sin død for flere år siden som en storesøster for mig.

Selvom jeg var enebarn, kedede jeg mig sjældent. På min trehjulede cykel og med min bamse på skødet kunne jeg suse rundt i haven, skolegården eller løbe og lege på de omkringliggende marker. Jeg husker tydeligt den dejlige fornemmelse af frihed og masser af m2 at boltre sig på! Der var ikke noget, der hed børnehave, så jeg blev passet af vores Inge og måtte af og til også være med i undervisningen. Især gymnastiktimerne nød jeg. På trods af min alder klatrede jeg ubesværet op i tovene og sad og vinkede ned. Den interesse for faget har holdt sig lige siden, og i tidens løb har jeg undervist mange elever i lige netop idræt. Og selvom jeg ville have forsvoret det, blev jeg altså alligevel lærer i 3. generation i familien.

Da jeg startede i 1.kl. var vi 4 elever, som blev undervist sammen med 2. kl. Der var ikke noget med en stor flot skoletaske med tilhørende idrætspose og penalhus, nej, jeg mødte op med min mors gamle skoletaske.  Jeg husker også meget tydeligt min 6 års fødselsdag.  For ikke at gøre nogen ked af det, syntes min mor, at alle elever i de yngste klasser skulle inviteres. 27 fødselsdagsgæster – 27 buketter og gaver. Min mor trakterede med grøn sodavand, jordbærlagkage og flødeboller. Efter leg i gymnastiksal og skolegård fik alle en ispind at gå hjem på.  Dengang bestod den medbragte gave oftest af en plade chokolade eller fyldte chokolader, men jeg fik så meget, at det blev lagt til side i en stor papkasse. Der var et hav af duftende blomsterbuketter. Når jeg den dag i dag bare fornemmer duften af lupiner, føler jeg mig hensat til den dag.

De voksne, jeg var omgivet af dengang, er desværre alle døde, og da jeg ikke har søskende, er det begrænset, hvad jeg kan fortælle om mine år i Læk. Vi flyttede til Flensborg i 1957, og det var en stor forandring for mig. Jeg længtes utrolig meget tilbage til Læk, og den dag i dag forbinder jeg skolen med en dejlig barndom.

En stor tak til Kirsten Sig for det omfangsrige billedmateriale.