Min skoletid i Læk

af Martina Weiner (1966-70)

Martinas forsinkede indskoling 1966
Martinas forsinkede indskoling 1966

Min første skoledag var en fiasko. Det var omkring påsken 1966 og jeg sad hjemme hos min tante Else i Osnabrück, da min mor pludselig spurgte: „Hvad dato har vi i dag?“ Hvordan vi kom hjem kan jeg ikke huske, men jeg ved, at da jeg kom i skole, var alle festiviteterne forbi og mine klassekammerater sad i klassen og skrev ettaller i et hæfte. Hr. Klüver, som vi kaldte  ham dengang, var rar og tog mig med ud i skolegården for at tage et ensomt indskolingsbillede af mig og min „Schultüte“.  Jeg vidste jo ikke, hvad jeg var gået glip af, så det var jeg godt tilfreds med.

Læk Danske Skole, julefest 1966
Læk Danske Skole, julefest 1966

Helt klart var det en ny og spændende verden jeg var kommet ind i. Jeg elskede mine skolebøger, mest af alt „Musebogen“, som var sort og fyldt med små mus og bogstaver. I første klasse sad man i vinduesrækken og vi havde masser af tid til at arbejde i ro og fred, mens lærerne var i gang med at undervise 2, klasse, som sad i midterækken eller 3. klasse, som sad ved dørrækken.

 

Grethe Klüver syntes jeg var et meget usædvanligt menneske. Hun spiste sine æbler på en utraditionel måde – startende ved blomsten spiste hun sig gennem kernehuset og til sidst havde hun kun stilken tilbage! Jeg ved ikke hvor mange frikvarter jeg stirrede på hende for at studere metoden. Men jeg ved, at jeg spiste mine æbler på samme måde i meget lang tid.

 

At jeg var på en meget god skole fik jeg bekræftet, da jeg en dag havde glemt at gå på WC inden klokken ringede ind. Jeg satte mig på min plads ved vinduet og måtte indse, at jeg ikke kunne holde til at vente til næste frikvarter. Jeg havde lært at man skulle spørge læreren, om man måtte gå på WC, men Grethe kom ikke! Mine klassekamerater foreslog at jeg løb afsted, så skulle de nok fortælle hende, hvor jeg var blevet af. Men jeg turde ikke. Så skete der det, der måtte ske og da Grethe endelig kom, sad jeg og græd fortvivlet. Men hun havde løsningen parat. Hun tog mig med op i sin lejlighed og fandt et par rene underbukser i datteren Ullas skab. Mon man også kunne få tørre underbukser i andre skoler?

Min klasse 1966: Kurt, Rosi, Heike, Peter J., Martina (jeg), Dag, Birgit J., hr.Klüver, Randi, Solvej, Birgit A., Peter Tappe, Anke, Ulla, Annelie
Min klasse 1966: Kurt, Rosi, Heike, Peter J., Martina (jeg), Dag, Birgit J., hr.Klüver, Randi, Solvej, Birgit A., Peter Tappe, Anke, Ulla, Annelie

Willy Petersen var min yndlingslærer. Han underviste os i tysk og jeg kan huske, at vi sad oppe på første sal i et lille klasseværelse med skrå vægge og havde det meget hyggeligt sammen. Vi var kun fem elever og man var nødt til at følge med hele tiden, men jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde kedede mig.

 

Også dengang blev der holdt fester på skolen. Der var julefesten, hvor julemanden kom og vi „vandrede“ omkring det store juletræ i gymnastiksalen, børnefesten, hvor vi pyntede vore cykler, og fastelavn med den store, stopfyldte tønde. Men den mest hyggelige fest var „lærernes fødselsdag“ i februar. Alle lærerne havde fødselsdag mellem januar og marts, så der blev bestemt én dag, hvor der ikke var undervisning, men vi så dyrefilm fra Statens undervisningscentral og fik boller og Pepsi Cola. Når man tænker på, at ikke alle børn havde fjernsyn derhjemme dengang, var det både en pædagogisk, men også en spændende måde at holde fødselsdag på!

 

Jeg har mange gode minder fra min skoletid i Læk. Det var en meget tryg atmosfære, nok fordi skolen ikke var ret stor dengang, men også fordi den ikke kun var en skole, men centrum for det fælleskab, vi havde.

I dag arbejder jeg på en skole, der underviser flere årgange sammen og fremhæver, at det er en progressiv undervisningsmetode. Det kan jeg kun smile ad. Det var ikke det, der gjorde Læk danske skole til en god skole. Det var for mit vedkommende Wilhelm, Grethe og Willy.

 

Tillykke med jubilæet og alt godt fremover!